Frikadeller og fadervor

Tag dine børn, naboens børn, dine børnebørn eller gudbørn i hånden til Frikadeller og Fadervor.

Vi starter med en kort gudstjeneste i børnehøjde. Arrangementet foregår altid fra kl. 17-18.30 i Villingerød kirke. I slutningen af gudstjenesten beder vi Fadervor og til sidst spiser vi sammen i sognehuset.

Præsten Else fortæller om  det bibelske lys i mørket.

Benyt nedenstående formular for at modtage påmindelses-sms ugen op til næste
arrangement

Børnekor

Vi samlede koret for første gang d. 9. oktober 2012.

Fra korlederen: Jeg hedder  Anna og jeg er kirkesanger i Esbønderup og Villingerød kirker. Jeg elsker at synge.
Da jeg var lille sang jeg i kor i min kirke hjemme i Sverige og det var jeg meget glad for.
Derfor er det en glæde for mig at få lov til at starte et børnekor i Esbønderup.

Vi synger ikke blot smukt men også tramper, klapper og danser. Vi skal have det sjovt og vi deltager indimellem ved gudstjenesterne i Esbønderup og Villingerød kirke.

Har du lyst til at synge sammen med andre børn i alderen 6-12 år, så er du velkommen i vores børnekor. Vi øver tirsdage kl. 15.30-16.15 i musiklokalet på Tingbakkeskolen. De større børn fortsætter til kl. 16.45.
Du kan få mere at vide af korleder Anna Johnsson, e-mail: annajonsson30@hotmail.com

Det er gratis at være med. Du er velkommen til at komme med på prøve en gang eller to for at se om det er noget for dig.